Lille pige som du da ler.. Din latter spredes ud med varme, omkring dem som elsker dig. Din lykke gør andre glade. Du har en grund til at vågne op hver dag, en familie du elsker mere end nogen anden. Med årene vokser du op, til en kvinde. Du får venner, mon dog om de er ægte venner? Du bliver drillet, grint af, peget finger af, og bagtalt. Og det er ikke noget du synes godt om. Havde du fortjent det? Hvad var der så underligt ved dig? Ældre mennesker blev ved med at sige du er smuk, dog blev de unge stadig ved med at pege finger af dig, og bagtale dig.. Hvad har du gjort, for at fortjene denne behandling.
Jeg vil lige fortælle en historie om en lille pige, som voksede op og nu er 15 år. Da hun var meget ung, var hun en skrige ballon, men havde det alligevel sjovt .. Hun havde en barndom, som var noget af det bedste der kunne ske for hende. Negativitet ragede hende en høstblomst på det tidspunkt. Hun kunne finde på at sidde alene på legepladsen, og lege. Hold op hvor havde hun en masse legetøj. Det var før hun skulle flytte. Hendes seng var vidunderlig stor, og hendes værelse var ovenpå - som hun kunne lide det. Hun havde en bedsteveninde, som hun legede rigtig meget med. Da hun blev 7 år flyttede de.
Væk fra hendes store seng, væk fra hendes mange legetøj og væk fra hendes bedsteveninde.
Det var nyt, og skræmmende for hende på samme tid. Men hun glædede sig alligevel. Hun blev venner med, nogle '' naboer ''. Det var fint. De spillede meget hockey, og legede. Det var et godt indtryk hun fik, af det nye sted. Da hun skulle til at gå i skole, var hun nervøs. Men igen hun fandt nogle veninder, og det var endnu bedre. Men hun havde ikke skubbet den sure side fra sig. Og eftersom pigerne blev opdelt i kliker, var det '' De populære '' og '' De anderledes '' hvilket tilhørte hun mon? De anderledes...
Men som hun husker tilbage på den tid, i den anden gruppe kan hun ikke lade være med at smile. Hun havde en fantastisk tid! Mens de populære tænkte mere på tøj, fyre, makeup - legede de anderledes og havde det sjovt sammen. De delte så MEGET sammen. De havde det bare godt sammen. Men eftersom de populære begyndte at hviske og tiske bag ryggen af dem, blev hun hurtigere ældre og voksede fra legen og det sjove. Det endte med at hun faktisk gik hen til de populære, og derfra blev hun taget ind og ud. Det hele var en underlig verden for hende.
Det kunne være sådan at inden sommeren kom, var hun så gode veninder med de populære og efter sommeren blev hun nærmest udstødt. Og sådan frem og tilbage. Det satte sår i hende. Faktisk gik hun tilbage til de anderledes, fordi de accepterede hende for den hun var. Hun havde tykke øjenbryn, lange øjenvipper og overskæg. Der er noget hun skammede sig over, og stadig gør. Dog kun med overskægget. Ingen vidste hvordan hun havde det indeni. Hvor meget hun hadede sig selv, fordi hun blev peget af. Hun vidste jo godt at de snakkede om hende, og om disse ting hun skammede sig over. Hun vidste det så godt. Hun hørte det tydeligt, som var det på højtaler.
Hun begyndte at lyve, tænkte på selvmord. Men det gav ingen mening for hende, hun kunne godt leve med disse fejl på hende. Der var nogle som accepterede hende. Som ikke ville have hun skulle tænke den grimme tanke. Drenge og piger, grinte af hende. Rygter gik. Men hun bed tænderne i, og gik gennem stormen, ilden, og vandet. Hun var smadret, skræmt, og knust da hun kom ud af det. Men hun tog sig sammen. Som var det skudt ud af luften, begyndte hun at kunne lide at eksperimentere med sproget, hun legede med den. Og hun kunne lide det. Hun begyndte at læse, gevaldigt meget endda. Hun begyndte at elske det univers, hun befandt sig i da hun åbnede bogen og så på de bogstaver der var. Da skulle hun i 7 klasse. Det hele fordrejede sig, hele hendes liv blev vendt rundt. Hun blev splittet fra De anderledes. Og de populære blev også splittet. Alle blev lidt mere modne. Hvorefter de begyndte at lære hende at kende bedre. Hele 8 klasse var noget af det bedste år hun havde. Hun er endelig blevet accepteret, og det går bedre end det gik før. Hun viste sit sande jeg, hvor sjov hun kunne være.. hvor seriøs.. hvor meget hun havde ændret sig. Hun var ikke længere den sure skid, dog kunne hun godt være sur til tider. Hun begyndte at afblege sit overskæg, i håb om at hun kan gemme det. Men hun ved godt at hun har venner, som elsker hende for den hun er og ikke for hvordan hun ser ud. Nu skal hun i 9 klasse, og hun er glad. Rigtig glad. Hun smiler i øjeblikket. Der er så mange små ting, og store ting der ikke blev nævnt, noget der ikke rigtig er vigtigt. Hun er sig selv, hun er mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar