Som du står der.. Ingen ved hvordan ondt det gør. At føle sådan. Ligemeget om du har venner, ligemeget om du har familie.. Som du dog står.. Føle sig ensom, og alligevel ikke. Det bliver ikke det sidste punktum. Følelsen af noget overhovedet.. giver mig indblik i livets aller mindste skræmmer. Følelsen af at leve. Føler du, lever du. There's ALWAYS something behind.
Tænk på dit liv som en langvarig bog, med et sidste punktum .. på en ende der kan være drastisk, smuk, forfærdelig, god. Forskellige endelser, det samme punktum. Nogle er mindre heldige, end andre. Hvad der sker for verdenen lige på tidspunktet, er ikke til at fatte. Alle har hjerter, for nogle blev den skærmet med kulde. Vi er intet andet en skrøbelige skabninger. Muligvis kan vi være stærke fysisk og psykisk, men når det kommer til en ende, dør vi allesammen. Ingen! Overlever. Vi allesammen har vores sidste punktum, og vi kan muligvis godt leve videre et andet sted.. Bare ikke på denne jord. Somme smiler, andre stivner. Livet er skrøbeligt, du ved aldrig hvornår dit punktum kan finde sted. Der er så mange, som ikke har set lyset, så mange der ikke kan åbne deres øjne op.. for en verden der er så smuk, skrøbelig og aldeles skræmmende. Enhver fortjener at smage på livet, og dets fantastiske, forfærdelige indhold. Se lyst på det, så mørkt på det. Se på det, på din måde. Mit budskab er at leve livet, mens du har det. Det sidste punktum vil blive sat, mere eller mindre.. højere og lavere. Det sidste punktum. Den død. Som vi. Alle kommer. Til at. Opleve ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar